Patienten lå i sin seng med en Tuborg i hånden. Han virkede umiddelbart ugeneret af tre unge damers besøg.
Da vi ikke havde nået at forberede besøget hos patienten var vi alle tre en smule spændte inden vi trådte ind på stuen. Dette var der dog ingen grund til, da besøget hurtigt udviklede sig til en hyggelig og ligeværdig samtale om livsglæde, frivillighed, døden, liv og eksistens.
Vi hæftede os bl.a. ved følgende citater:
"Livet er uransageligt, men man må ikke bare give op, man skal tro på det"
Omkring frivillighed:
"Der er så meget man gerne ville, som man først kan se, når man er ældre. Men I har chancen"
"Jeg tror der er mere mellem himmel og jord - med alle de chancer jeg har fået"
"Døden skræmmer mig ikke"
Efter besøget hos patienten spiste vi frokost. Lea fik lov til at spise sammen med fire patienter samt to frivillige. Clara og Signe spiste med personalet, hvor en af de kære sygeplejersker havde gået på GIV og haft Kis Østergaard som gymnastiklærer - SJOVT!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar