torsdag den 8. december 2011

sidste update kommer imorgen, men nyd de dejlige billeder :)

Sidste dag på det dejlige hospice.
Vi skulle være der kl. 8.30 da Lea skulle med patienten til Vejle, men da vi kom fik vi at vide at han havde haft nogle kramper så det kunne desværre ikke lade sig gøre. Så derfor stod programmet på vaffelbagning og juleklip for os alle 3. VI startede med et morgenmøde hvor vi igen hørte om patienternes tilstand. Derefter fik vi lov til at tage med sekretæren, Gitta, over på sygehuset for at aflevere noget post, så kunne vi også se om der var nogen forskel fra hospice. Indgangen på sygehuset var rigtig fint pyntet op til jul, men gangene på sygehuset var stadig de kolde hvide vægge og personalet havde deres hvide sæt på. Bare det, at de bærer blå jakker på Hospice, gør en forskel. Og så bed vi da også mærke i det lille besøgstid's skilt. På hospice er man jo altid velkommen. 
Bagefter tog vi ned i byen for at handle ind til juleklip.
Da vi kom tilbage gjorde vi klar oppe i køkkenet til at folk kunne komme ind og være med til at klippe. Anette, fysioterapeuten, viste os hvordan man kunne lave de flotteste julestjerner på den nemmeste måde - Tak for tippet.
Lea gik igang med at bage vafler, og emhætten virkede ikke så der duftede af vafler over hele etagen så der kom lige så stille flere og flere patienter og lidt pårørende til. Det udviklede sig til en fantastisk hyggelig formiddag, man kunne se på patienterne at de bare nød at være med, selvom de ikke rigtig kunne lave så meget. En af patienterne ville gerne hjælpe Signe med at sætte snor i de færdige stjerner, og hun kunne næsten ikke vente på at Signe blev med at lave dem. Vi blev ved indtil middagstid. Derefter gik vi ned for at spise middagsmad sammen med personalet. Det er var rigtig hyggeligt og de ville allesammen meget gerne snakke. Over middag skulle vi snakke med deres frivillige koordinator, Ingrid, omkring frivillighed. De havde omkring 40 frivillige mennesker i huset som kom på skift hver dag, og vi snakkede om hvor vigtigt det var at de var der hver dag, så personalet kunne gøre deres arbejde fuldt ud. Og det er da nok også derfor at huset fungerer så godt - personalet skal ikke bruge tid på at gøre klar til middag, og alle sådanne ting. De kan fokusere 100% på deres arbejde. Vi var alle 3 enige om at vi rigtig gerne ville arbejde som frivillige på et hospice på et tidspunkt i vores liv. Efter samtalen skulle vi afrunde det hele med Ulla. Vi snakkede en del om hvad det var der gjorte en forskel, og vi tror og håber også at vi har åbnet deres øjne for at de gør en kæmpe forskel, fordi for dem er det jo bare hverdag, det de gør. Men for os at se har de noget af det mest fantastiske arbejde. At man kan arbejde et sted med så mange døende mennesker og at der stadig er så meget varme og glæde er helt utroligt. Men som Ulla sagde " man får meget mere end man giver, det er det vi lever af". Og det har vi på bare 2 dage også oplevet. 




















onsdag den 7. december 2011

Tyktarmsmassage

Over middag fik vi os en god snak med Ulla om hendes fortid og forudsætninger for at sidde i en chef-stilling i dag, - om hendes ambitioner i forhold til hospicet, om faglighed og etisk ordentlighed som fundament for god hospice-ledelse.

Og så fik vi et fantastisk tilbud, som vi ikke kunne afslå: Et kursus i tyktarmsmassage - Ja tak!

Det var pænt af sygeplejerskerne og fysioterapeuten, som stod for kurset, at lade os være med.
Clara og Lea fik lov at være medier, og blive masseret af Signe og en sød sygeplejerske, Lisbeth.
Vi skulle ligge os på en briks, "blotte maverne fra skambenet/hårgrænsen til brystet" og slappe helt af i mavemusklerne. (Tak for det, stupid PAS-træning)
Massagen bestod i runde 6-tals bevægelser begyndende på tarmen tættest på endetarmen hen over maven, med det formål, at lindre forstoppelser.
Det var dejligt. Så har vi den med i baghånden - lige til kompetencebeviset.

Imorgen skal Clara og Signe være på hospice og synge morgensang, lave vafler og frugt til patienterne og evt samtale med patienter. Lea skal på tur med den patient vi besøgte igår til strålebehandling i Vejle.

Vi glæder os til en ny dag på Hospice Sydvestjylland.

1.dag på hospice - 2. update






Der blev ændret lidt i dagens program. I stedet for besøg på Esbjerg Sygehus og snak med de frivillige hjælpere fik vi lov til at besøge en af patienterne. Hospicelederen Ulla havde forinden givet os en kort briefing om patienten, så vi kendte til hans omstændigheder.
Patienten lå i sin seng med en Tuborg i hånden. Han virkede umiddelbart ugeneret af tre unge damers besøg. 
Da vi ikke havde nået at forberede besøget hos patienten var vi alle tre en smule spændte inden vi trådte ind på stuen. Dette var der dog ingen grund til, da besøget hurtigt udviklede sig til en hyggelig og ligeværdig samtale om livsglæde, frivillighed, døden, liv og eksistens. 

Vi hæftede os bl.a. ved følgende citater:

"Livet er uransageligt, men man må ikke bare give op, man skal tro på det"

Omkring frivillighed:
"Der er så meget man gerne ville, som man først kan se, når man er ældre. Men I har chancen"

"Jeg tror der er mere mellem himmel og jord - med alle de chancer jeg har fået"

"Døden skræmmer mig ikke"

Efter besøget hos patienten spiste vi frokost. Lea fik lov til at spise sammen med fire patienter samt to frivillige. Clara og Signe spiste med personalet, hvor en af de kære sygeplejersker havde gået på GIV og haft Kis Østergaard som gymnastiklærer - SJOVT! 


1.dag på Hospice - 1. update

Vi vågnede tidligt i morges efter en hyggelig og god aften hos Claras mor og Jørgen med dejlig mad, rødvin og flotte flotte sælluffer - se billede. Signe og Lea var de lykkeligste mennesker i verden og er stadig helt glade.
Efter en god nat i Claras seng, som er noget bedre end GIV-feltsengen, var vi friske og meget spændte på dagens udfordringer. Vi køre afsted mod hospicet i Esbjerg, hvor vi skulle være 8.45 til kaffe og morgenmøde.
Vi blev modtaget meget hjerteligt og velforberedt - vi er helt overvældede. Har fået rundvisning, patientinformation, smil og kram, sunget morgensang (en julesang og "Godmorgen lille land" fra højskolesangbogen + et ekstra hjemmelavet vers) til fantastisk klaverspil ved en musiktearpeut, og sidder nu og prøver at få styr på vores tanker om førstehåndsindtrykket. Vi tænker...

Hjertelighed, hjemlighed, ordentlighed, æstetik, varme, farver, kunst, smil
En pudsig stemning af både liv og død
Et personale, som har tid
Respekt og tillid

Vi har været inde på gangen hvor Carsten, Claras far lå. Ulla tog Claras hånd, og det var en god oplevelse for Clara at gense,..
Clara tager med en tur på sygehuset nu, og Signe og Lea skal med en tur i køkkenet og tale med de frivillige.

mandag den 5. december 2011

Awkward monday

Emneforløbet "At gøre en forskel" på Gymnastik og idrætshøjskolen ved Viborg november/december 2011. Vi, Clara, Signe og Lea, skal på tur til Esbjerg/Varde i håb om, at kunne gøre en forskel på Hospice Sydvestjylland.
Forberedelse til projektet "48 timers forskel": I dag har vi oprettet en blog, som er vores produkt i forhold til at dokumentere projektet. Vi har ikke hørt nærmere fra hospicet og er pretty much på bar bund i forhold til hvad der skal ske imorgen. Skal vi med tog eller skal vi tomle til Varde? Hvad skal vi bidrage med på hospicet på onsdag? Vi ved i hvert fald, at vi skal spise aftensmad hos Claras mor-Charlotte imorgen.
Vi har formuleret en problemstilling i forhold til, hvad vi nu på forhånd håber at få ud af vores 48 timer. Mon det kan indfries? Det afhænger meget af, hvordan hospicet synes de kan bruge os.
Og så griner vi lidt af, at vores 50 kr fra skolen skal dække 6 måltider og spæde til en togbillet :) Om ikke andet blir det 48 timer i luksus!

Citat Clara: "det er da rigtig dejligt at vi ikke ved noget dagen inden vi skal afsted.. Det har jeg det rigtig godt med..."

Pakkeliste:
Sovepose
Hovedpude
To par underbukser/trusser
Tandbørste + diverse
Håndklæde
Arbejdstøj
GIV-jakker og -bukser
Kamera
50 kr
Roulade

Vi har skrevet til lækre Christian Hauge om vi må låne hans bil. Krydser fingre...

Yes mand - det måtte vi godt. Hvad skulle vi have gjort uden vores dejlige ven, Kritte-far?!