Sidste dag på det dejlige hospice.
Vi skulle være der kl. 8.30 da Lea skulle med patienten til Vejle, men da vi kom fik vi at vide at han havde haft nogle kramper så det kunne desværre ikke lade sig gøre. Så derfor stod programmet på vaffelbagning og juleklip for os alle 3. VI startede med et morgenmøde hvor vi igen hørte om patienternes tilstand. Derefter fik vi lov til at tage med sekretæren, Gitta, over på sygehuset for at aflevere noget post, så kunne vi også se om der var nogen forskel fra hospice. Indgangen på sygehuset var rigtig fint pyntet op til jul, men gangene på sygehuset var stadig de kolde hvide vægge og personalet havde deres hvide sæt på. Bare det, at de bærer blå jakker på Hospice, gør en forskel. Og så bed vi da også mærke i det lille besøgstid's skilt. På hospice er man jo altid velkommen.
Bagefter tog vi ned i byen for at handle ind til juleklip.
Da vi kom tilbage gjorde vi klar oppe i køkkenet til at folk kunne komme ind og være med til at klippe. Anette, fysioterapeuten, viste os hvordan man kunne lave de flotteste julestjerner på den nemmeste måde - Tak for tippet.
Lea gik igang med at bage vafler, og emhætten virkede ikke så der duftede af vafler over hele etagen så der kom lige så stille flere og flere patienter og lidt pårørende til. Det udviklede sig til en fantastisk hyggelig formiddag, man kunne se på patienterne at de bare nød at være med, selvom de ikke rigtig kunne lave så meget. En af patienterne ville gerne hjælpe Signe med at sætte snor i de færdige stjerner, og hun kunne næsten ikke vente på at Signe blev med at lave dem. Vi blev ved indtil middagstid. Derefter gik vi ned for at spise middagsmad sammen med personalet. Det er var rigtig hyggeligt og de ville allesammen meget gerne snakke. Over middag skulle vi snakke med deres frivillige koordinator, Ingrid, omkring frivillighed. De havde omkring 40 frivillige mennesker i huset som kom på skift hver dag, og vi snakkede om hvor vigtigt det var at de var der hver dag, så personalet kunne gøre deres arbejde fuldt ud. Og det er da nok også derfor at huset fungerer så godt - personalet skal ikke bruge tid på at gøre klar til middag, og alle sådanne ting. De kan fokusere 100% på deres arbejde. Vi var alle 3 enige om at vi rigtig gerne ville arbejde som frivillige på et hospice på et tidspunkt i vores liv. Efter samtalen skulle vi afrunde det hele med Ulla. Vi snakkede en del om hvad det var der gjorte en forskel, og vi tror og håber også at vi har åbnet deres øjne for at de gør en kæmpe forskel, fordi for dem er det jo bare hverdag, det de gør. Men for os at se har de noget af det mest fantastiske arbejde. At man kan arbejde et sted med så mange døende mennesker og at der stadig er så meget varme og glæde er helt utroligt. Men som Ulla sagde " man får meget mere end man giver, det er det vi lever af". Og det har vi på bare 2 dage også oplevet.
